Østerlandsk Thehus - Jasmin Green Organic - 12 stk. pyramidetebreve
Jasmin hører til blandt de ældste og mest kendte aromaer der anvendes i the. Jasminblomsterne plukkes tidligt om morgenen og føres sammen med thebladene umiddelbart efter varmebehandingen. Thebladene absorberer herefter jasminblomsternes duft og smag.
Theen bliver efterfølgende varmebehandlet på ny for at fjerne overskydende fugt fra jasminblomsterne.
De anvendte blomster fjernes herefter fra thebladene. Da blomsterne nu er helt tørre og ikke længere indeholder nogen aroma, bidrager blomsterne alene visuelt til den færdigaromatiserede the og indikerer således ikke theens kvalitet.
Smag
Aromatisk og let sødlig smag af den velkendte jasmin.
Brygning
For at opnå den optimale smag og bibeholde theens gode egenskaber samt vitaminer og antioxidanter bør trækketiden på 3 min. og 80 grader varmt vand overholdes.
Grøn the
Grøn the er det man kalder ”den originale” the, det naturlige produkt, der efter ristning og tørring varmebehandles, således at der ikke sker en iltning af thebladene. Dette resulterer i lysere theblade og en lettere smag, samlignet med sort the.
Grøn the indeholder desuden et begrænset indhold af koffein og tanniner.
Smuk og elegant dåse fyldt med lækker te
Dåsen er flotte og farverige og pynter i alles køkken.
Giv en tedåse som værtindegave eller bare for at forkæle dig selv. Så har du udover lækker te også den bedste opbevaring.
Dåsen indeholder 12 tebreve.
Kort om producenten:
Østerlandsk Thehus blev grundlagt i 1889 af en dansk marinesoldat, der havde deltaget i den engelske Dronning Victorias 50 års jubilæum i året 1887. Det engelske Admiralitet havde budt på en the, der gjorde så stort et indtryk på marinesoldat Søren Vilhelm Jacobsen, at han tog opskriften på blandingen med hjem til København. Her grundlagde han Østerlandsk Thehus, hvor den specielle ”Admiralitetsthe” stadig er en af Husets blandinger. Denne the har gennem årene været skattet ikke blot af borgerne i København, men af kunder fra det ganske land.