Geranium Gin 55% / 70 CL.
Den danske Geranium Gin er blevet én af de mest værdsatte gin i verden og en ægte darling blandt bartenderer for dens evne til at skabe balance og styrke i smagene fra ingredienserne i diverse cocktails. 2014 var Geranium Gins 5-års jubilæum, og som hyldest besluttede Hammer & Son at lave Geranium Gin 55°, som bl.a. har vundet priser som Best Gin til Bartenders Best Awards.
Geranium Gin 55 har som navnet indikerer 55% alkohol i stedet for 44% alkohol, som den oprindelige version besidder. 55% er den perfekte alkoholstyrke for at tilføje vægt og forøge intensiteten af ingredienserne samtidigt med at bevare det velbalancerede indtryk, der kendetegner Geranium Gin.
Fun Fact: 55° er breddegraden for Henrik Hammers eget hus.
Geranium Gin 55 er lige så smooth og velbalanceret som Geranium Gin 44%, men man vil opleve mere intense smage og øget skarphed.
Ginnen er perfekt, når der skal tilføres mere intensitet til cocktailen. Geranium Gin 55 er det perfekte valg til Dry Martini, G&T eller Negroni.
Bent fra Sprit & Co anbefaler, at du mixer Geranium 55 med indian tonic og pynter med en skive grape.
Geranium Gin er resultatet af familiesamarbejdet mellem Henrik og Hudi Hammer. Deres kombinerede viden har skabt, hvad der i dag kategoriseres som én af verdens bedste premium London Dry Gin. Ginnen blev lanceret i 2009 med målet om at skabe en verdensklasse gin baseret på danske ingredienser. Hammer & Son producerer selv deres ”botanicals”, selv ginnens vigtige ingrediens, storkenæb. Storkenæb har desuden tidligere været anvendt som naturlægemiddel og kosttilskud, ofte i kombination med andre planter som fx enebær og citron. Ud over storkenæb indeholder Geranium Gin følgende ingredienser: Enebær, korianderfrø, citronskal, appelsinskal, lakridsrod, cassiabark, angelikarod, orrisrod og den hemmelige ingrediens, som Henrik Hammer ikke røber til nogen som helst.
Selve destilleringen og fremstillingen af ginnen foregår i på det anderkendte destilleri i Birmingham i England hos Langley Distillery af den kendte Master Destiller ’Rob’. Macerationen eller udblødningen af ingredienserne strækker sig over 48 timer i ren alkohol, der er fremstillet på hvede, hvorefter væsken destilleres, justeres med det reneste kildevand og til sidst tappes på den karakteristiske firkantede flaske.
Hammer & Son har fokus på de grønne værdier. Alt lige fra dyrkelsen af ingredienserne til strømmen, der anvendes, har bæredygtighed i førersædet.