Prisvindende tonic sammensat af naturlige ingredienser af højeste kvalitet. De to stiftere af Fever-Tree brugte 18 måneder på at rejse verden rundt for at finde de helt rigtige råvarer til denne tonic.
Hovedingrediensen er kinin fra barken af træer, der vokser på grænsen mellem Congo og Rwanda. Træerne producerer verdens reneste kinin og giver tonicen sin sprøde bitterhed.
Derudover består denne tonic af kildevand, rørsukker og 8 aromatiske botaniske olier – blandt andet fra håndpressede bitre appelsiner fra Tanzania.
Tilsat perlende bobler giver det en blød og krystalklar tonic, der løfter din drink til nye højder.
Kulsyreholdigt kildevand, rørsukker, syre: citronsyre, naturlige smagsstoffer, naturlig kinin.
Næringsindhold pr. 100 ml
Energi: 149 kj/36 kcal, Fedt: 0 g, Heraf mættet fedt: 0 g, Kulhydrat: 8,9 g, Heraf sukkerarter: 8,9 g, Protein: 0 g, Salt: 0 g
Kort om producenten Fever-Tree
I 2004 indledte Charles Rolls og Tim Warrilow en mission for at udvikle verdens bedste tonic. Indtil da var de fleste produkter præget af kunstige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler, og de 2 mænd rejste rundt til verdens fjerneste afkroge for at finde de bedste naturlige ingredienser, de kunne opdrive. Det blev startskuddet på Fever-Tree, og det første resultat af deres anstrengelser blev den prisvindende tonic, Premium Indian Tonic Water.
I dag producerer firmaet en lang række mixere. Fælles for dem alle er, at de er lavet af de bedste naturlige ingredienser, som denne verden kan tilbyde, og er fri for kunstige smagsgivere, konserveringsmidler og unødige tilsætningsstoffer.
Fever-Tree Tonic Water er blevet udnævnt som den mest populære og bedst sælgende tonic 5 år i træk af Drinks International Brands Report.