Vores CSR profil
Hos Gaverummet betræber vi os på at drive en virksomhed, der tager ansvar for miljøet. Vi arbejder aktivt hver dag på at træffe mere klimavenlige valg, og forbedrer løbende vores indsats for en grønnere fremtid. Vi tror på, at selv små handlinger kan gøre en forskel, og derfor forsøger vi hele tiden at minimere vores miljøaftryk gennem konkrete tiltag.
Vi har udvalgt 2 af FN's Verdensmål, som vi særligt aktivt arbejder med i vores hverdag.
Vi forsøger at bidrage til Verdensmål 12, som handler om at reducere ressourcespild, optimere produktionsprocesser og fremme mere klimavenlige forbrugsmønstre.
Derudover er Verdensmål 13, Klimaindsats, en af de største udfordringer i arbejdet mod en mere grøn fremtid, og vi tager aktiv del i at reducere vores miljøpåvirkning.

REDUKTION AF MADSPILD
Vi arbejder aktivt på at reducere madspild og sikre, at gode produkter ikke går til spilde. En af måderne, vi gør dette på, er ved at tilbyde spotpriser på dato- eller sæsonvarer, så produkter med kort holdbarhed stadig kan komme ud til kunderne og blive brugt i stedet for at ende som affald. Dette giver os mulighed for at forlænge produkternes livscyklus og minimere madspild, samtidig med at vores kunder får mulighed for at købe kvalitetsprodukter til en lavere pris. Når kunder vælger at købe udelukkende spotvarer eller produkter med meget kort holdbarhed, forbeholder vi os retten til ikke at tilbyde gratis indpakning og kort, da disse varer primært sælges med fokus på at reducere spild.
GENBRUG AF EMBALLAGE
Vi indsamler papkasser fra lokale virksomheder, som ellers ville blive smidt ud. Vi genbruger papkasserne til forsendelse, i stedet for at bruge nyt emballagemateriale hver gang. På denne måde forlænger vi emballagens levetid og reducerer unødvendigt spild af pap. Genbrug af emballage bidrager ikke kun til mindre affald, men også til et lavere ressourceforbrug i produktionen af nye papkasser.
DANSK PRODUCEREDE MATERIALER
Vi sælger hovedsageligt gavekurve, hvilket gør at de materialer, som indgår i at lave gavekurven, meget ofte skal bruges. Vi anvender træuld fremstillet på en jysk gård af danske træspåner som fyld i vores gavekurve. Træulden er et naturligt restprodukt fra træproduktion, hvilket gør det til en klimavenlig og biologisk nedbrydelig løsning. Ved at vælge lokalt produceret fyldmateriale, mindsker vi transportaftrykket.

FSC-CERTIFICERET EMBALLAGE
Hos Gaverummet producerer vi ikke selv de varer, vi forhandler, men vi arbejder aktivt på at minimere vores miljøpåvirkning ved at træffe ansvarlige valg – især når det gælder emballage. Den emballage, vi selv køber hjem, er FSC-certificeret, hvilket betyder, at den stammer fra ansvarligt forvaltede skove, hvor der tages hensyn til miljø, biodiversitet og sociale forhold. FSC-certificeringen sikrer også, at skovene bevares til gavn for fremtidige generationer. Samtidig genbruger vi papkasser indsamlet fra lokale virksomheder til forsendelse for at reducere spild. Da denne emballage kommer fra forskellige kilder, kan vi ikke med sikkerhed garantere, at de alle er FSC-certificerede. Til gengæld sikrer genbrug af emballage, at vi mindsker affaldsmængden og reducerer behovet for nyproduceret pap. Ved at kombinere genbrug af emballage med ansvarligt indkøb af FSC-certificeret pap, kan vi bidrage til en mere klimavenlig forsendelsesproces.
FÆLLES TRANSPORT- OG FRAGTAFTALE
For at reducere transportens miljøbelastning deler vi en fragtaftale med to andre virksomheder på vores adresse. Dette betyder, at afhentning af pakker samles til én gang i stedet for at ske flere gange om dagen eller ugen. På denne måde spares der på brændstofforbruget og CO2-udledningen fra unødvendige kørsler, hvilket bidrager til en mere klimavenlig logistik.
.png)
VI ER E-MÆRKET
Hos Gaverummet er vi stolte af at være e-mærket, hvilket understøtter vores engagement i ansvarlig forretningspraksis og forbrugerbeskyttelse som en del af vores CSR-strategi.
E-mærket er en anerkendt dansk certificeringsordning, der sikrer, at webshops overholder gældende lovgivning og en række forbrugerbeskyttende krav, hvilket skaber tryghed og tillid hos vores kunder.
Vi prioriterer tillid, gennemsigtighed og ansvarlig handel højt. Derfor er vi stolte af at være e-mærket, hvilket sikrer dig som kunde en tryg og sikker oplevelse hos os.
Hvad betyder det for dig?
Tryg handel: e-mærket garanterer, at vi overholder dansk lovgivning og god forretningsetik, hvilket skaber en sikker ramme for dine køb.
Sikker betaling: Dine betalingsoplysninger beskyttes med de højeste sikkerhedsstandarder, så du kan handle uden bekymring.
Forbrugerrettigheder: Som kunde hos os får du automatisk adgang til e-mærkets køberbeskyttelse og uvildig sagsbehandling, hvis behovet skulle opstå.
For os er e-mærket ikke blot et logo; det er en integreret del af vores CSR-strategi. Vi er engagerede i at drive en etisk og ansvarlig e-handelsvirksomhed, hvor vi skaber gode oplevelser for vores kunder og bidrager til en gennemsigtig og bæredygtig forretningspraksis.

