Chat with us, powered by LiveChat

Ankers Chokolade

Anker Chokolade blev stiftet af Martin Nørregaard og Mikkel Anker tilbage i 2015.

Anker Chokolade er en fusion imellem en chocolatier og Michelin kok - Mikkel Anker - og en madelsker med kærlighed til dét at drive en forretning - Martin Nørregaard. Sammen bidriager de med forskellige syn og holdninger til, hvordan det gode produkt bliver skabt.

Mikkels baggrund indenfor det varme køkken og Michelin restauranter har gjort at vi har en anden tilgang til normerne indenfor "lovelige" smage i chokolade. Vi føler os ikke begrænset af begrebet "Sådan har man altid gjort", men har tilladt os selv at tænke kreativt og udfordre de smage der sædvanligvis findes i chokolade. Vi gør et stort arbejde med at udvikle smagene i hvert stykke chokolade, så det bare smager godt - men at det også ser indbydende ud, da man som bekendt også spiser med øjnene.

 

HÅNDVÆRKET

Hos Anker Chokolades produktion finder man næppe store maskiner, som kan producere chokoladerne hurtigt. Vi mener bestemt at chokolade er et håndværk i sig selv, og derfor er alle vores produkter håndlavet. Det gælder alt fra dekorering af chokoladerne - der oftest males i hånden med pensel . til støbning af skaller og ikke mindst fyldningen af chokoladerne. Alt er lavet i hånden. 

Derfor er det muligt at opleve håndværket i Anker Chokolades butikker, hvor produktionen af alle produkterne foregår. Hvis I skulle have lyst til at se hvordan vores produktion foregår er I naturligvis altid velkomne til at kigge forbi i dagtimerne, da det oftest er her produktionen er i gang. Det at produktionen foregår i butikkerne er også med til at butikkerne er meget autentiske og altid har en frisk duft af chokolade, hvorfor I aldrig vil være i tvivl om at I befinder jer i en chokoladebutik.

 


 

preload spinner

Filtre